Skift pengeinstitut

Ønsker du at blive kunde i Faster, så ring til os på tlf. 9648 7000.

Ved bankskifte til Faster sørger vi for flytning af alle dine konti og hvad der i øvrigt er relevant at få ordnet. I forbindelse med flytning af banklån betaler du ikke stiftelsesprovision og dokumentgebyr til Faster.

Pjece fra Finansrådet:

"Sådan skifter du bank. sparekasse eller andelskasse".

Vejledning om flytning af konti

Danske banker har tilsluttet sig fælles regler for flytning af private kunders anfordringskonti (fx lønkonto og budgetkonto) og/eller tilknyttede betalinger (BetalingsService, tilmelding til eIK, konto-til-konto-/stående overførsler og indgående betalinger som fx løn og pension), som gælder for alle landene i EU. Reglerne sikrer dig en række rettigheder i forbindelse med flytning af sådanne konti.

Hvad skal du gøre, når du ønsker at flytte dine konti til en ny bank? 
Du kan kontakte din nye bank enten telefonisk, via nettet eller ved at henvende dig i en filial. Din nye bank vil normalt være dit faste kontaktpunkt for flytningen. Der kan dog være situationer, hvor det er nødvendigt at tage kontakt til din gamle bank.

Hvad gør din nye bank for dig?
  • Opretter din nye konto (dine nye konti).
  • Flytter de betalinger, du har tilmeldt BetalingsService til din nye konto, hvis du ønsker det.
  • Overfører andre betalingsoverførsler, der ikke er tilmeldt BetalingsService fx Elektronisk indbetalingskort, hvis du beder din nye bank om det. Er du i tvivl om, hvilke betalingsoverførsler du har, kan din nye bank rekvirere en oversigt over disse betalinger fra din gamle bank. Når din nye bank modtager oversigten, genoprettes disse betalingsoverførsler/tilmelding til Elektronisk indbetalingskort.
  • Udfærdiger en "Anmodning om overførsel" af de konti, som du ønsker overført fra din gamle bank. Du skal underskrive anmodningen. Din nye bank fremsender anmodningen til din gamle bank.
  • Hjælper med at videregive de nye kontooplysninger til relevante parter fx arbejdsgiver, hvis du ønsker det.
  • Registrerer din nye konto som NemKonto (hvor du modtager betalinger fra det offentlige fx børneydelser eller for meget betalt skat), hvis du ønsker det.

Hvad gør din gamle bank for dig? 
  • Udfærdiger på anmodning fra den nye bank en oversigt over de betalingsoverførsler, som ikke er tilmeldt BetalingsService, samt oplyser om du har været tilmeldt Elektronisk indbetalingskort. Oversigten sendes til den nye bank, og du får tilsendt en kopi. Samtidig stopper din gamle bank disse betalinger.
  • Sørger for - når den har modtaget en "Anmodning om overførsel" - at lukke de konti, som du har bedt om at få overført til din nye bank.
  • Indestående på de gamle konti bliver overført til den nye bank.

Hvad koster det? 
Du skal ikke betale gebyrer til din gamle bank for lukning af din gamle konto(1) eller for oversigten over betalingsoverførsler, der ikke er tilmeldt BetalingsService (2).

Du kan i både din gamle og nye bank få udleveret en oversigt over bankens priser. Disse oversigter findes også på alle bankers hjemmesider.

Uberettiget forsinkelse forårsaget af bankerne under kontoflytningen bør ikke ramme dig.

Hvor lang tid tager flytning af betalingsoverførsler? 
Flytning af betalingsoverførelser skal ske indenfor syv bankdage, efter din nye bank har modtaget alle relevante oplysninger fra dig og din gamle bank. Skal der indhentes oplysninger om betalingsoverførsler fra din gamle bank, har denne ligeledes syv bankdage til at besvare henvendelsen. I så fald kan der gå op til 14 bankdage, før alle ekspeditioner om betalingsoverførslerne er på plads.

Ønsker du at klage? 
Går flytning af konti og betalingsoverførsler ikke, som du forventede, skal du i første omgang tage kontakt til din nye bank.
Er du fortsat ikke tilfreds, kan du rette henvendelse til Finanstilsynet, Århusgade 110, 2100 København Ø.
Vedrører din klage en konkret formueretlig tvist af økonomisk betydning, kan du indbringe sagen for Finansielle Ankenævn (Pengeinstitutankenævnet), St. Kongensgade 62, 2. sal, 1264 København K, tlf. 35 43 63 33, www.fanke.dk.

(1) Har du haft din konto mindre end 12 måneder, har du ikke krav på en gratis lukning.
(2) Forudsat at disse oplysninger kan trækkes automatisk i banken og ikke rækker længere bagud end 13 måneder.

Kilde: Finansrådet 2009

Spørgsmål?

Er der noget der giver anledning til tvivl er du velkommen til at kontakte mig

Jan Kirkensgaard,
Direktør

Som kunde hos Faster får du...

ikon
Nærhed og indlevelse

Forståelse for dine forventninger og behov.

ikon
Kompetent, relevant og hurtig...

Rådgivning af dygtige medarbejdere, hvor du oplever tryghed og dine behov som midtpunkt.

ikon
Moderne tilgang

Vi gør en dyd ud af god personlig service, men tilbyder også selvbetjening via PC, tablet og smartphone.