Kasseekspedition og pengeautomat

Kasseekspedition, pengeautomat, mønttælling og døgnboksen i Faster Andelskasse i 2021

Kære kunde i Faster Andelskasse

Tiderne skifter i disse år, og vi oplever, at meget af det som var normalt for Faster for blot få år siden ændrer sig rigtig hurtigt.

Denne tendens er blevet endnu mere synlig under Corona-pandemien, hvor vi desværre var nødt til at lukke for vores kassefunktion og følge den nedlukning, som hele Danmark var en del af.

Udover Corona-krisen har vi de seneste år oplevet mindre og mindre efterspørgsel fra jer, vores gode kunder, i forhold til at have behov for kasseekspedition. Dette skyldes uden tvivl, at såvel unge som ældre er blevet mere digitaliserede. Derfor bliver flere og flere bankforretninger udført via Netbank- og mobilbank, anvender Mobilepay/Apple pay osv. – ja, simpelthen anvender flere de mange gode digitale løsninger.

Bestyrelsen og direktionen har længe overvejet situationen omkring kassefunktionen - og ikke mindst efter vores ubehagelige bankrøveri 3. januar 2019. Vi fandt dog ikke tiden var rigtig til at lukke kassefunktionen, idet vi var klar over, at især ældre kunder og erhvervskunder ville blive påvirket heraf. Det var før Corona-pandemien ramte os alle hårdt. Efterfølgende har vi alle været nødt til at ændre adfærd i forhold til betalingsløsninger.

Vi har besluttet, at nu er tiden kommet – og vi er nok et af de sidste pengeinstitutter – som har taget denne svære beslutning. Det er dog vores vurdering, at det er den rigtige vej, ud fra det store fald af kasseekspeditioner som vi ser, og fordi vi har kunnet lave en god løsning til alle vores kunder.

Hvordan påvirker det jer - vores kunder:

Pengeautomaten (ATM):
Vi har den 11. november 2020 solgt vores pengeautomat til (Nokas). Aftalen betyder, at pengeautomaten i Astrup fortsat vil være fuldt tilgængelig og at du vil have adgang til ”Kontanten” (Nokas) mange steder i landet, hvor det er muligt både at hæve, indsætte, se saldi og hæve euro.

Se her hvilke muligheder der er ved den enkelte automat og hvor de er placeret i Danmark. (Hvis du har problemer med at åbne ved at klikke direkte på linket, så prøv i Google Chrome)

Du har mulighed for at gøre indsigelse, hvis der går noget galt i forbindelse med en transaktion i ”Kontanten” (Nokas). Se mere her.

Mønttæller, bl.a. børnenes sparegrise – ny og god løsning fra 1. marts 2021:

Selv om vi lukker kassefunktionen, vil det stadig være muligt at besøge os i vores åbningstid og få vekslet dine mønter. Der bliver opsat en ny mønttæller i kundeområdet, som  (Nokas) står for driften af.

Som kunde i Faster kan du selv tømme sparegrise o.lign. Du modtager så efterfølgende en bon med beløbet, som vi kan indsætte på din konto.

Erhvervskunder og døgnbokskunder:
Alle erhvervskunder vil få en separat mail med information om indbetalingsmuligheder af kontante beløb i pengeautomaten, og de regler som (Nokas) har for dette. Døgnbokskunderne vil blive tilbudt en løsning senest fra 1. marts 2021, som fuldt ud kan erstatte aftalen med Faster, men til en prissætning lavet af udbyderen (”Kontanten”/Nokas).

Kassefunktionen: Udbetaling, mønter og valuta

Kassefunktionen lukker ned fra 1. marts 2021, og vi kan derfra ikke modtage eller udbetale kontanter, mønter eller valuta.

Vi er klar til at hjælpe dig – og det er nok det vigtigste budskab!

Selvom vi lukker for kasseekspedition, vil vi fortsat være her for dig. Du kan som altid kontakte os for rådgivning og en god snak - og har du brug for hjælp til betjening af pengeautomaten, hjælper vi også gerne her.

Har du spørgsmål vedr. lukningen af kasseekspeditionen er du velkommen til at kontakte direktør Jan Kirkensgaard på tlf. 20407667.

Har du brug for rådgivning, kontooprettelse m.v. kan altid du kontakte os på tlf. 96487000 eller på mail: info@faster.dk.

Som kunde hos Faster får du...

ikon
Nærhed og indlevelse

Forståelse for dine forventninger og behov.

ikon
Kompetent, relevant og hurtig...

Rådgivning af dygtige medarbejdere, hvor du oplever tryghed og dine behov som midtpunkt.

ikon
Moderne tilgang

Vi gør en dyd ud af god personlig service, men tilbyder også selvbetjening via PC, tablet og smartphone.