Kundehenvendte tiltag ift. Coronavirus Covid-19

Læs her hvorfor døren er lukket.

Faster Andelskasses og Andelskassen Oikos’ kundevendte tiltag ift. Coronavirus (COVID-19)

Danmark og dermed den danske befolkning og virksomhederne står i en yderst uvant situation og med baggrund i netop denne situation har Faster/Oikos valgt at lave flere økonomiske tiltag, som rækker ud mod de hårdest ramte kunder, men også den almindelige andelskassekunde med bekymringer over situationen.

Regeringen og arbejdsmarkedets parter har udtalt, at Coronavirus forventes at få store økonomiske konsekvenser for både det danske samfund og erhvervsliv.

Vi ved nu, at alle kan blive ramt og derfor har vi lavet nedenstående tiltag, fordi også vi som andelskasse må tage ansvar.

Dette kan ramme familier, som ellers har styr på deres økonomi og dermed mister dele af deres indtægter, fordi de er i karantæne eller afskediget. Vi er ikke, hverken som ansvarlig andelskasse eller mennesker, interesseret i, at folks økonomi vælter.

For nogle vil løsningen være at få henstand med ydelsen på boliglånet i op til seks måneder, for andre er det udskydelse af ydelserne på bilen eller en midlertidig udvidelse af kassekreditten, som vil være den bedste løsning for at komme igennem den kommende tid.

En række af nedenstående tiltag retter sig også mod vores virksomheder, som i de seneste uger har oplevet ordrenedgang og dermed manglende indtægter

For privatkunder er vores nye tiltag:

  • Mulighed for bevilget overtræk,
  • Mulighed for forhøjelse af lån og kredit,
  • Mulighed for forlængelse af løbetiden (ydelseshenstand)  eller afdragsfrihed,
  • Opstarten af negative renter udskydes indtil videre frem til 30. juni 2020 (Ikke opstartet endnu)

For erhvervskunder er vores nye tiltag:

  • Mulighed for forhøjelse kassekreditten,
  • Udvidelse af lånemuligheder,
  • Opstarten af negative renter udskydes indtil videre frem til 30. juni 2020 (Ikke opstartet endnu)

I hvert enkelt tilfælde vil banken vurdere, om kunden er berettiget til hjælpen og vi vil løbende vurdere, om der er behov for nye tiltag eller ændringer i vores udmeldte tiltag. Spørgsmål til ovenstående bedes rettet til direktør Jan Kirkensgaard, 9648 7018 eller jki@faster.dk

Spørgsmål?

Er der noget der giver anledning til tvivl er du velkommen til at kontakte mig

Jan Kirkensgaard,
Direktør

Som kunde hos Faster får du...

ikon
Nærhed og indlevelse

Forståelse for dine forventninger og behov.

ikon
Kompetent, relevant og hurtig...

Rådgivning af dygtige medarbejdere, hvor du oplever tryghed og dine behov som midtpunkt.

ikon
Moderne tilgang

Vi gør en dyd ud af god personlig service, men tilbyder også selvbetjening via PC, tablet og smartphone.