Tillykke med jubilæet til Tina Bjerregaard
En skøn efterårsdag i november 1995 havde Faster Andelskasse fornøjelsen af at byde velkommen til Tina Bjerregaard, som ny kunderådgiver hos Faster.
Den dengang 27-årige Tina kom fra en stilling hos Jyske Bank. Hun var iført en stor portion gå-på-mod, og hun fik hurtigt sine egne privatkunder, som hun skulle betjene og yde den bedste service. Tina kommer fra lokalområdet og havde derfor meget viden om, hvad der rørte sig i området.
Da Tina startede var det i de gamle lokaler i Astrup med kun 9 ansatte.
I dag fungerer Tina stadig som privatrådgiver med ansvar for områder som bl.a. forsikringer, bolig mm.
At Tina nu har været ansat i Faster i 25 år, er til stor glæde for vores kunder og kollegaer. Tina udtaler selv, at det er en fantastisk arbejdsplads, som hele tiden er i udvikling, hvilket hver dag gør det spændende og udfordrende at være en del af.
Vi glæder os og ser frem til mange års godt samarbejde fremover.