Foreningsgebyr

Ukorrekte oplysninger om gebyrer i artikel i Dagbladet den 3. februar 2021 om gebyrer pålagt foreninger var med fejlagtige gebyrer for Faster Andelskasse, samt uddybende forklaring omkring foreningsgebyrer.

Kære kunde

Onsdag den 3. februar 2021 bragte Dagbladet Ringkøbing-Skjern en artikel om de gebyrer, foreninger skal betale for at have en konto i et pengeinstitut som følge af den nye lovgivning om hvidvask. Artiklen blev både bragt i den trykte avis og i en online version.

De gebyrer som Dagbladet Ringkøbing-Skjern i første omgang oplyste i artiklen var forkerte og misvisende. Fejlen blev senere rettet i den online version. Dagbladet har dog berigtiget fejl i en kort notits den 4. februar 2021.

I 2019 og 2020 modtog Faster rigtig mange henvendelser fra foreninger, der ønskede at blive kunder. På det tidspunkt tog vi ikke gebyrer for arbejdet med foreninger – selvom det faktisk fylder noget i dagligdagen. Efter indførslen af de nye hvidvaskkrav har vi været tvunget til at ændre vores gebyrer på området, da de nye krav medfører en betydelig arbejdsmængde for os. Så selvom vi jo kender lagt de fleste af vores kunder, er det bare ikke nok for at overholde hvidvasklovgivningen.

Artiklen er ekstra ærgerlig fordi vi i Faster faktisk er ret frustrerede over netop hvidvasklovgivningen omkring foreninger, som vi føler er for voldsom i forhold til foreningerne. Ikke mindst også fordi vi netop selv har rod i andelstanken og foreningerne. Netop derfor startede vi i 2020 op på at tage gebyrer ved foreningerne, men dog kun ved ændringer i foreningsbestyrelserne, men det har vi altså set os nødsaget til, fra den 31. marts 2021, at gøre det ens i forhold til alle foreninger med baggrund af de nye hvidvaskkrav og pålagte arbejdsbyrde.

Der er tale om en relativ ny lovgivning for hvidvask, der påvirker både foreninger og banker. Lovgivningen betyder blandt andet, at pengeinstitutter skal kunne identificere alle bestyrelsesmedlemmer i de foreninger, der er kunde, og at oplysningerne skal opdateres, hver gang der har været en generalforsamling eller andre forandringer i foreningen. Det betyder bl.a. at vi skal indhente legitimation, vedtægter, regnskaber og andet nødvendigt materiale ind til behandling og registrering.

Det er Finanstilsynets opgave at tjekke pengeinstitutterne på det her område og Faster skal leve op til lovgivningen ligesom alle andre pengeinstitutter. Vi må ud fra de seneste inspektioner konstatere at Finanstilsynet har givet ikke mindst de små lokale pengeinstitutter mange påbud for manglende overholdelse. Derfor har vi set os nødsaget til at tage penge for det stykke arbejde, vi lovgivningsmæssigt er tvunget til at udføre i forbindelse med de af vores kunder, der er foreninger.

Vores prissætning dækker den omkostning vi reelt har ved det påtvungne arbejde. Hvis vi ikke opkræver et gebyr fra de foreninger, som hvidvasklovgivningen omhandler, skal vi dække disse omkostningerne ved indtægter fra andre kunder. Vi vil rigtig gerne være den gode andelskasse for foreningerne, og prisen er sat så vi får dækket det meste af vores administrative arbejde, men det er da frustrerende for alle parter, når vi også på den anden side med stor glæde hjælper rigtig mange af de samme foreninger med økonomisk støtte.

Også i Faster er alle ansatte medlem af en forening eller en organisation, så vi kender udmærket frustrationerne og ved præcis hvor meget arbejde frivillige laver. Men det er samme lovgivning og regler, som gælder alle danske pengeinstitutter. Der skal ikke være tvivl om at vi i Faster gerne så en eller anden form for proportionalitet i hvidvasklovgivningen i forhold til foreningerne generelt – og ikke mindst de små foreninger.

Vores prissætning er således:

Er du kunde i Faster (dvs. har NemKonto og et almindeligt forretningsomfang) så koster en foreningskonto 1000 kroner det første år i oprettelse. Herefter koster det 1000 kroner/årligt. 

Er du ikke kunde i Faster så koster det 2000 kroner det første år i oprettelse. Herefter koster det 1000 kroner/årligt.

Du er velkommen til at kontakte mig på telefon 9648 7018 eller mail: jki@faster.dk, såfremt du har  spørgsmål eller kommentarer til dette indlæg.

Med venlig hilsen

Jan Kirkensgaard

Som kunde hos Faster får du...

ikon
Nærhed og indlevelse

Forståelse for dine forventninger og behov.

ikon
Kompetent, relevant og hurtig...

Rådgivning af dygtige medarbejdere, hvor du oplever tryghed og dine behov som midtpunkt.

ikon
Moderne tilgang

Vi gør en dyd ud af god personlig service, men tilbyder også selvbetjening via PC, tablet og smartphone.