Udland - valuta
Modtagelse af penge fra udlandet
Overførsler fra udlandet
Hvis du skal modtage betalinger fra udlandet, skal afsenderen bruge dit IBAN-kontonummer og en Swift-adresse/BIC-kode til Faster Andelskasse. Dit IBAN nr. kan du finde i netbank under "konti og kort". Klik på den konto du ønsker pengene overført til. I højre side finder du kontovilkår. Når du klikker på denne kan du se dit IBAN-nummer.
Swift-adresse/BIC-kode til Faster Andelskasse
- Ved betalinger fra EU/SEPA landene skal "FAANDK21" benyttes.
- Ved betalinger fra øvrige lande, f. eks. USA, Kina eller Australien kræves ekstra oplysninger om Swift-adressen og her skal "FAANDK21 via DANBDK22" benyttes.
Husk kun at give oplysningerne til en afsender, du har tillid til.
Afsendelse af penge til udlandet
Du skal bruge følgende oplysninger:
Beløbsmodtagers IBAN kontonummer
IBAN kontonumre anvendes i EU – i resten af verden betegnes det blot som kontonummer.
Kontohavers navn
Det skal være det nøjagtige navn på kontoen i udlandet – ellers kan overførslen blive afvist.
SWIFT-adresse/BIC
Det er på beløbsmodtagers bank. Få også bankens navn, by og land.
Ferievaluta
Husk at kontant valuta skal bestilles i god tid.
Skal du være helt sikker på at få valutaen inden ferien, skal den bestilles op til 21 dage før afhentning. Der kan bestilles EURO, USD, NOK og SEK.
Perioden afhænger af, hvornår Faster modtager pengeleverancer. Dette kan nemlig variere.
Vigtig! Vedr. indlevering af EURO. Vi tager ikke imod sedler større end 100 EURO sedler.
Husk. Det er muligt, at hæve EURO i vores pengeautomat, til salgskursen, som du finder i skemaet herunder.
Kurser på kontant valuta kan ses nedenfor. Kilde: Thomson Reuters.
Valuta | Kode | Middelkurs | Købskurs | Salgskurs |
---|---|---|---|---|
Australske dollar | AUD | 477,9356 | 457,9356 | 502,9356 |
Canadiske dollar | CAD | 490,5409 | 475,5409 | 515,5409 |
Schweizer franc | CHF | 672,4724 | 662,4724 | 680,9724 |
Tjekkiske koruna | CZK | 28,2708 | 27,5708 | 28,9708 |
Euro | EUR | 743,6200 | 733,1200 | 757,1200 |
Pund sterling | GBP | 861,5189 | 846,5189 | 881,5189 |
Kroatiske Kuna | HRK | 98,1762 | 93,1762 | 103,1762 |
Norske kroner | NOK | 72,9202 | 69,9202 | 74,1702 |
Svenske kroner | SEK | 73,0364 | 70,5364 | 74,2864 |
Tyrkiske lira | TRY | 83,1140 | 71,1140 | 98,1140 |
USA dollar | USD | 623,0850 | 610,0850 | 638,0850 |
Betalingskort i udlandet
Ved rejser i udlandet anbefaler vi, at der medbringes mere end etkort.
Grunden til ovenstående er, at du kan være uheldig at få kortet beskadiget, tabt eller stjålet.
Valutakonto
Valutakonto i EURO
En valutakonto er en indlånskonto på anfordring i fremmed valuta.
Hvornår benyttes valutakonto
En valutakonto er fordelagtig når man har indtægter og udgifter i samme valuta, derved spares vekselomkostningerne og en evt. kursrisiko mindskes.
Fakta om valutakonto
- Valutakonti kan kun føres i de mest omsatte valutaer. Faster tilbyder den pt. kun i EURO.
- Der kan ikke hæves eller indsættes kontanter på en valutakonto, da saldoen består af såkaldte elektroniske penge.
- Der kan ikke tilknyttes kreditkort eller betalingsservice til en valutakonto.
- En valutakonto kan ikke føres som lønkonto eller som en kassekredit med trækningsmaksium, da saldo på konto ikke må være negativ.
- En valutakonto håndteres via Netbank. Der kan bestilles overførsler til udlandet samt modtages betalinger fra udlandet til kontoen og der kan overføres til Dkr. konti. Her foretages veksling.
- Overførsler/veksling afregnes efter dagens officielle kirs med et fradrag, som oplyses på forlangende.
- Sædvanlige gebyr for transaktionen vil blive omregnet og fratrukket på kontoen i valuta. Vi henviser til prisbogen