Netbank Erhverv
Sig hej til den nye netbank!
Ny forside og investeringsoverblik i Netbank Erhverv giver et hurtigt overblik over virksomhedens økonomi
Vi har lanceret en ny forside og investeringsoverblik i Netbank Erhverv. Det nye design skal give vores erhvervskunder et hurtigt overblik over økonomien med let adgang til de mest relevante funktioner. Det sparer både tid og kliks.
Hurtigt og intuitivt overblik over de mest brugte funktioner
For at gøre det let og overskueligt for vores erhvervskunder at udføre de mest relevante funktioner, har vi samlet dem på forsiden i Netbank Erhverv i et overblik. Her er der bl.a. overblik over udvalgte konti og saldi, og mulighed for at indlæse betalingsfiler og eksportere FI-Indbetalinger med kun få klik. Der er også nem adgang til opgaver og beskeder.
Nyt og brugervenligt investeringsoverblik
Samtidig udbygges Netbank Erhverv med et nyt og brugervenligt investeringsoverblik, som giver et hurtigt visuelt overblik over beholdninger, afkast og bevægelser.
Genkendeligt design på tværs af kanaler
De nye overbliksbilleder er første del af en opgradering af Netbank Erhverv. På sigt kommer der løbende forbedringer i Netbanken. Kunder, som både er privat- og erhvervskunder, vil kunne genkende det nye design i Netbank Erhverv fra Netbank Privat. Designprincipperne er de samme, og det vil skabe en genkendelighed på tværs af kanaler. Derudover er det nye design også responsivt, så det tilpasser sig skærmstørrelsen, og man vil f.eks. let kunne bruge det nye overbliksbillede fra en tablet eller mobil via en browser.