Vores mærkesager

 

Da vi er en selvstændig andelskasse med stærke værdier, har vi nogle mærkesager, som vi arbejder for. I det daglige er vi et almindeligt pengeinstitut, men vores sigte er større end ren profit.

Nedenstående er blot et uddrag af de mange projekter, som FasterOikos tager hånd om.

Finansiel inklusion
Vi har indenfor de seneste ca. 2 år oprettet omkring 90 familier som kunder under Finklusiv, hvilket betyder at disse flygtninge og deres familier i Danmark har fået mulighed for at få en erhvervskonto, privatkonti og mulighed for at starte virksomhed op i Danmark, som selvstændige.


Fattigdomsbekæmpelse
Vi har støttet fattige børn på Zanzibar i forbindelse med et mindre fodboldprojekt.
En skole i Vestkenya har modtaget støtte, som har været hårdt ramt af Covid-19 konsekvenser.
Vi har støttet et børnehjem for handicappede børn i det besatte Ukraine, så de var sikre på at få frisk mælk og brød i en periode.
Vi arbejder pt. på at lave et nyt lån til fattigdomsbekæmpelse.
Større beløb er blevet doneret til Strømmestiftelsens arbejde med fattigdomsbekæmpelse. 


Aktive lokalsamfund
FBG (Faster Boldklub og Gymnastikforening), Rækker Mølle Håndbold, Borris Padeltennis klub er nogle af dem, der har fået del i sponsorbeløb fra os.
Vi har samtidig støttet mange andre lokale foreninger og klubber med bl.a. kontante beløb og sponsorgaver.


Lokal udvikling og vækst
Vi har f.eks. støttet Rækker Mølle Hallen, Børnesporet (Faster Skole), Faster Marie Støtteforening, julebelysning i Ejstrup, Faster og Astrup og Friskolen i Højmark.


Andelstanken i centrum
Vi er medlem af Demokratisk Erhverv, medlem af Andelskasseforeningen og derudover gør vi politisk opmærksom på andelskassernes vilkår.

Uddrag af andre ting, vi støtter, findes her

Som kunde hos Faster får du ...

ikon
Nærhed og indlevelse

Forståelse for dine forventninger og behov.

ikon
Kompetent, relevant og hurtig ...

Rådgivning af dygtige medarbejdere, hvor du oplever tryghed og dine behov som midtpunkt.

ikon
Moderne tilgang

Vi gør en dyd ud af god personlig service, men tilbyder også selvbetjening via PC, tablet og smartphone.