Valgmøde i Valgkreds Øst

Der blev afholdt valgmøde for FasteOikos i Valgkreds Øst onsdag den 13. marts 2024

Det blev en dejlig aften på Picniq – Valbyparkens Spiseri, hvor formanden for bestyrelsen, Steen Dammark, først gennemgik formandens beretning. Det var en god og interessant gennemgang af de væsentligste områder for andelskassen – herunder var der en god tydeliggørelse af de mærkesager (værdier), som vores andelskasse ser som fortsat vigtige for vores fremtid. 

Efter formandens indlæg gav direktør Jan Kirkensgaard en gennemgang af regnskabet og tallene bag. Han fortalte også om en tilfreds ledelse i forhold til bl.a. andelskassens udvikling i basisindtjeningen og udlånsvækst. Igen i år oplyste han, at selvstændigheden er vigtig – både andelshavere, medarbejdere og ledelse kæmper dagligt for vores overlevelse som andelskasse – og dette gør vi med stor stolthed. Jan fortalte, at der derfor i et senere indlæg på valgmødet ville blive annonceret bestyrelsens og repræsentantskabets ønsket om vedtægtsændringer for at få mulighed for at kunne udstede mere andelskapital.

Underdirektør Birgitte Petersen havde herefter et vigtigt indlæg om andelskassen og ikke mindst, hvad vi forventede det kommende år ville rumme ift. økonomien – og hun gav derefter en fin gennemgang i forhold til arbejdet med nogle af mærkesagerne; andelstanken, finansiel inklusion af flygtninge og fattigdomsbekæmpelse. Der var flere gode spørgsmål fra salen, og indlægget blev meget positivt modtaget.  

Næste indlæg på valgmødet var – næsten traditionen tro – et kompetent og yderst interessant indlæg af stifter og ejer af Finklusiv, Marie. Endnu engang følte alle, at det var et vigtigt og kompetent tilskud i forhold til den nødvendige integration af flygtninge i Danmark, og det var åbenlyst, at der mangler muligheder for oprettelse af erhvervskonti, når flygtninge vil opstarte egen virksomhed i Danmark. 

Aftenens næstsidste indlæg var omkring bestyrelsen, repræsentantskabets ønske om vedtægtsændringer, og dette blev fint formidlet af Jurist Kevin Ehmsen. Det stod alle klart, at det var rigtig vigtigt for vores eksistens, at vi har et stærkt kapitalberedskab i form af både andelskapital og opsparet overskud. Modellen til vedtægtsændringerne, som blev fremført, gav både gode spørgsmål og kommentarer fra salen, og der var heldigvis fuld opbakning til dette.

Aftenens sidste indlæg var et flot og emotionelt indlæg af Martin Frej Nielsen, som er sponsoreret af FasterOikos. Han havde været en måned i Syrien og havde lavet 18 forestillinger sammen med en kollega med trylleri, komik og let akrobatik i flere flygtningelejre. De mange spændende medbragte videoklip gav en spændende, men også forfærdelig og meget tankevækkende indsigt i de forhold flygtningebørn lever i – og det bekræfter, hvor godt danske børn oftest har det.

Aftenen sluttede med valg til repræsentantskabet. Ivor Palmer Jørgensen og Mathilde Heegaard Bausager var på valg, og kun Ivor modtog genvalg. Der var til valget 4 kandidater, men en trak sit kandidatur inden optællingen var færdig – således stod valget mellem 3 kandidater. Valgt blev Sarah Gjerding og Jeppe Tanderup Kristensen. Et stort tillykke til dem. Også en stor og velment tak til Ivor Palmer Jørgensen og Mathilde Heegaard Bausager for deres store indsats igennem mange år både i FasterOikos, men også inden sammenlægningen i Andelskassen Oikos.

Sidst, men ikke mindst sendte bestyrelsesformand Steen Dammark en stor tak til direktion og medarbejdere for deres store indsats i det forgangne år og en stor tak til andelshavere, repræsentantskab og kunder for at bakke vores lille og gode andelskasse så flot op.

Ishu sørgede for at krydse alle deltagere af på listen.

René, Kevin og Birgitte forberedte sig til aftenens program.

René, Kevin og Birgitte forberedte sig til aftenens program.

Der blev bl.a. serveret lækker kaffe.

Teknikken blev kontrolleret, før det gik løs.

Steen aflagde en flot formandsberetning.

Kevin og Jan fortalte bl.a. om ønsket af vedtægtsændringerne.

Aftenens sidste indlæg var et flot og emotionelt indlæg af Martin Frej Nielsen,
som er sponsoreret af FasterOikos.

Martin Frej Nielsen rejser rundt med "Bulletproof Balloons"
Hvad er Bulletproof Balloons? – se mere her

Et glimt af en god folk deltagere.

Se medlemmerne af repræsentantskabet her

 

Som kunde hos Faster får du ...

ikon
Nærhed og indlevelse

Forståelse for dine forventninger og behov.

ikon
Kompetent, relevant og hurtig ...

Rådgivning af dygtige medarbejdere, hvor du oplever tryghed og dine behov som midtpunkt.

ikon
Moderne tilgang

Vi gør en dyd ud af god personlig service, men tilbyder også selvbetjening via PC, tablet og smartphone.